Billedsider

Send dine billeder fra Saxkjøbing Roklub til hjemmesiden. Så laver vi en side til dem. Du kan vedhæfte op til 100 MB billeder, hvis du sender dem til toernqvist@c.dk. Billeder på CD-ROM er også velkomne, og har du papirbilleder, kan de scannes til digital form og lægges på hjemmesiden.

Bogø og Farø rundt i inrigger, 16. august 2016


Foto: Bente Rykær.

Tirsdag den 16. roede Bente, Birte og Svend rundt om Bogø og Farø for første gang. Vejret var godt, og Stubbekøbing Roklub havde indvilliget i at udlåne en toer med styrmand. Der skulle angiveligt efter klubbens opmålinger være 26 km rundt, og det kom til at passe med egne målinger.
Vi krydsede Grønsund og lagde os så nær Bogøs sydkyst, som søkortene tillod. Palle havde i forvejen udskrevet søkort, der nøje angav dybder og eventuelle sten. Rundt om Farø roede vi under såvel høj- som lavbroen, og befandt os snart langs Bogøs nordlige kyst. Ved Skåningsbros idylliske, lille havn besluttede vi at spise den medbragte frokost. Der er såvel borde som bænke, og vi kunne nyde maden efter at have afført os sko og strømper, da Bente havde valgt at lægge til ved en lille bro, der ikke førte helt ind til land. Videre gik det rundt om Bogøs østlige hjørne og under dæmningen, hvorfra der blev fisket livligt såvel fra land som fra småbåde. Vi krydsede atter Grønsund, og kunne snart sætte kursen stik mod roklubben, som vi skylder stor tak for lån af materiel. En rigtig dejlig og flot tur.
Birte.

Til sidens top